Bruuns Galleri bygger om
Shoppingcenter i Aarhus C bygger om for 11 millioner kroner.
De er blandt andet ved at bygge et nyt loungeområde samt endnu en rulletrappe, skriver Århus Stiftstidende.
Det er blandt andet centrets førstesal, der skal forbedres. Der kommer i dag halvdelen af centrets kunder, og den mængde skal ifølge centerchef Claus Brændgaard gerne øges.
- Vi vil i det hele taget gerne øge vores omsætning. Med 10-11 millioner mennesker gennem centeret om året er vi absolut landets mest velbesøgte. Det er vi stolte af. Hvis vi skal vækste, skal vi arbejde med at give folk lyst til handle hos os, siger Claus Brændgaard til avisen.